Posts Tagged ‘tyrkiet’
Sydlansk fladbrød
Som forret da vi var i Tyrkiet, fik vi altid et lækkert friskbagt fladbrød, her er mit bud på noget tilsvarende. Passer godt til nærmest alle hovedretter.
1 brød passer til 4-5 personer
Ingredienser hvis du har surdej (25% groft rugmel, 25% hvedemel og 50% vand)
- 3 dl. surdej
- 2 dl. vand
- 1,5 tsk. salt
- 12-15 gram gær
- ca. 500 gram hvedemel
- Groft salt eller endnu bedre flage salt
- Rosmarin
Ingredienser uden surdej
- 3,5 dl vand
- 20-25 gram gær
- 1,5 tsk. salt
- ca. 600 gram hvedemel
- Groft salt eller endnu bedre flage salt
- Rosmarin
Fremgangsmåde
- Bland vand, gær og evt surdel i en skål
- Tilsæt 1/3 af melet og rør godt rundt
- Tilsæt salt
- Tilsæt melet lidt adgangen indtil man har en fedtet dej
- Æltes godt igennem
- Tildækkes og hæver 30-45 minutter
- Ud på bordet med dejen og ælt den let igennem
- Klem / rul dejen ud til et fladbrød der fylder en bradepande
- Pensel med olie og drys med groft salt og rosmarin
- Bages cirka 15 min ved 220 grader
- Afkøles i 10-15 min inden servering