Bagning af Pizza

En Pizza, er ikke en Pizza hvis den ikke har en lækker sprød bund.

Det er faktisk nemt og få et fantastisk resultat i en ganske almindelig hjemme ovn, det handler blot om varme, meget varme.

Cirka en time før du vil bage Pizza, placerer du din Pizzasten (hvis du ikke har en, så køb en!) på risten nederst i ovnen og tænd ovnen på maximal varme. En typisk hjemme ovn kan blive 275-300 grader så det må vi jo nøjes med :-)

Efter en time er ovnen og ikke mindst Pizzastenen gennem varmet og en masse dejlig varme er akkumuleret i Pizzastenen.

Jeg plejer efter udrulning af bunden og flytte bunden over på et stykke bagepapir før jeg kommer tomat sovs, ost og fyld på. Det gør det meget nemmere at få Pizzaen i ovnen.

Flyt den ubagte Pizza over på Pizzastenen og luk ovnen. Har du brugt bagepapir, fjerner du dette efter 3 minutter, og efter yderligere 3 minutter bør Pizzaen være færdig. I nogle tilfælde skal den have 1-2 minutter mere.

6-8 minutters bagetid lyder ikke af meget, men mere skal der altså ikke til, skal der mere til er din bund for tyk eller du har brugt for meget fyld :-)

Leave a Reply