Pizza kursus i november
Så lykkes det mig at finde en dato til et Pizza kursus, og lidt ironisk er datoen bagerens fødselsdag (d. 11 / 11 )
Pizza kursus har fået sin egen hjemmeside, for mere info besøg www.pizzakursus.dk
Pizza kursus
Jeg har arrangeret at holde et pizza kursus i 2012, se mere på www.purkaer.dk/pizza-kursus
Focaccia opskrift
Focaccia er et lækkert svampet fladbrød. Det tilberedes ofte med olivenolie og rosmarin på toppen, men gør sig også rigtig godt med traditionelt pizza fyld på. Opskriften er den sammen og er tilmed nem og kræver meget lidt håndtering.
Ingredienser:
- 3 dl lunken vand
- 12,5 gram gær (kvart pakke)
- 2 dl durum mel (eller anden groft mel)
- ca. 3 dl hvede mel
- 2 tsk. salt
- 10 spsk. olie
Fremgangsmåde:
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt durum mel og rør godt rundt. Tilsæt salt og olie og rør grundigt rundt. Tilsæt hvede melet lidt ad gangen under grundig omrøring. Hør det hele godt og grundigt. Det skal være som en meget tyk grød og ikke som en traditionel dej.
Dæk skålen til og lad det hæve en time.
Efter en time hælder du skålens indhold ud på et bageplade med bagepapir, og “smører” det ud med en ske i et 1 cm tyk lag.
Tilsæt ønsket topping, f.eks. olivenolie og rosemarin eller tomat sovs, ost og din favorit pizza topping.
Bages i ovnen ved 200 grader i cirka 20 minutter.
Brownie opskrift, tager kun 2 minutter!
Den er god nok, en simpel opskrift på Brownie som kun tager 2 minutter at lave.
Bland følgende i en stor kop eller krus:
- 2 spsk. olie
- 2 spsk. vand
- 2 tsk. kakao stærk, eller 2 spsk alm. sødet kakao
- 1/4 tsk. vanilie sukker
- 1 knivspids salt
- 4 spsk. sukker
- 4 spsk. mel
Bland det hele grundigt med en gaffel.
Kom det i en micro ovn på fuld effekt i 60-90 sekunder, vupti! Lækkert svampet brownie. Det må helt sikkert være her udtrykket “cup cake” (Kop kage) stammer fra
Enjoy.
Min næste projekt bliver at lave banan brownie cup cake
Mango sorbet
Mit bud på en mango sorbet opskrift
Ingredienser:
- 5 dl. mango juice (eller 2 purerede mango frugter og vand indtil det er en tyk juice)
- 5 spsk. citron saft
- 2 dl. vand
- 150 gram sukker
- 1,5 pastauriseret æggehvide
- 50 gram flormelis
Fremgangsmåde
- Kog vand og sukker til en sukkerlage og lad det køle HELT af
- Bland mango juice, citron saft og sukkerlage og frys det indtil det er grød-is (på ismaskine eller i fryser under jævnlig omrøring)
- Pisk æggehvider og flormelis til massen er tyk og klistret cirka 2-4 minutter
- Pisk æggehvide massen og den halv frosne mango juice sammen og frys det indtil det har den ønskede konsistens (på ismaskine eller i fryser under jævnlig omrøring)
Sydlansk fladbrød
Som forret da vi var i Tyrkiet, fik vi altid et lækkert friskbagt fladbrød, her er mit bud på noget tilsvarende. Passer godt til nærmest alle hovedretter.
1 brød passer til 4-5 personer
Ingredienser hvis du har surdej (25% groft rugmel, 25% hvedemel og 50% vand)
- 3 dl. surdej
- 2 dl. vand
- 1,5 tsk. salt
- 12-15 gram gær
- ca. 500 gram hvedemel
- Groft salt eller endnu bedre flage salt
- Rosmarin
Ingredienser uden surdej
- 3,5 dl vand
- 20-25 gram gær
- 1,5 tsk. salt
- ca. 600 gram hvedemel
- Groft salt eller endnu bedre flage salt
- Rosmarin
Fremgangsmåde
- Bland vand, gær og evt surdel i en skål
- Tilsæt 1/3 af melet og rør godt rundt
- Tilsæt salt
- Tilsæt melet lidt adgangen indtil man har en fedtet dej
- Æltes godt igennem
- Tildækkes og hæver 30-45 minutter
- Ud på bordet med dejen og ælt den let igennem
- Klem / rul dejen ud til et fladbrød der fylder en bradepande
- Pensel med olie og drys med groft salt og rosmarin
- Bages cirka 15 min ved 220 grader
- Afkøles i 10-15 min inden servering
Italiensk kylling
Med inspiration fra landet som gav os Pizzaen (og tak for det) !
Ingredienser: (til 4 personer)
- 4 stykker kylling med skind (lår, overlår eller hel kylling klippet bestemmer du)
- 2 ds. hakket tomat (germe med krydderier)
- 1 stort løg
- 4-6 hvidløgsfede
- 3 dl vand
- 10 spsk hvidvinseddike
- groft salt
- peber
Fremgangsmåde:
- Hak løg, hvidløg og bland dem i en skål sammen med tomat, vand, hvidvinseddike, salt og peber.
- Læg kyllinge stykker i en bradepande og fordel tomat sovsen imellem dem. Tomat sovsen skulle gerne dække 1/3 af kyllinge stykkerne.
- I ovnen (200 grader) grader i ca. 1 time hvis kyllingestykker er optøet og cirka 1,5 time hvis de er frosne
Severes med frisk pasta, spaghetti eller is.
Lækkert tilbehør kan være: “Sydlansk fladbrød”
Grundopskrift / Vanilje is
En grundopskrift som kan trylles om til mange andre.
Ingredienser:
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 80 g. sukker
- 2,5 dl sødmælk
- 2,5 dl fløde
- 1 tsk. vanilje sukker
Fremgangsmåde:
- Pisk æggeblommer, sukker og vanilje i en skål i et par minutter
- Tilsæt mælken mens der piskes
- Pisk fløden til den er halv stiv og hæld den over til de øvrige ingredienser
- Rør, pisk eller blend til du har en ensartet masse
- Frys blandingen i en ismaskine eller til nøds i alm. fryser med meget ofte omrøring.
Har du ingen ismaskine vil jeg anbefale at ændre på mælke/fløde mængden så du bruger 4 dl fløde og kun 1 dl mælk.
Har du derimod en ismaskine og vil gerne have en endnu lettere is (på niveau med italiensk næsten) så får man stadig et super resultat ved at bruge 1,5 dl fløde og 3,5 dl sødmælk, også kan man med bedre samvittighed spise endnu mere is
Til denne opskrift når isen er halv frosset kan man tilsætte mange spændende ting, hakket chokolade, hakket nødder, hakket daim, find selv på flere.
Bagning af Pizza
En Pizza, er ikke en Pizza hvis den ikke har en lækker sprød bund.
Det er faktisk nemt og få et fantastisk resultat i en ganske almindelig hjemme ovn, det handler blot om varme, meget varme.
Cirka en time før du vil bage Pizza, placerer du din Pizzasten (hvis du ikke har en, så køb en!) på risten nederst i ovnen og tænd ovnen på maximal varme. En typisk hjemme ovn kan blive 275-300 grader så det må vi jo nøjes med
Efter en time er ovnen og ikke mindst Pizzastenen gennem varmet og en masse dejlig varme er akkumuleret i Pizzastenen.
Jeg plejer efter udrulning af bunden og flytte bunden over på et stykke bagepapir før jeg kommer tomat sovs, ost og fyld på. Det gør det meget nemmere at få Pizzaen i ovnen.
Flyt den ubagte Pizza over på Pizzastenen og luk ovnen. Har du brugt bagepapir, fjerner du dette efter 3 minutter, og efter yderligere 3 minutter bør Pizzaen være færdig. I nogle tilfælde skal den have 1-2 minutter mere.
6-8 minutters bagetid lyder ikke af meget, men mere skal der altså ikke til, skal der mere til er din bund for tyk eller du har brugt for meget fyld